top of page

Hundetræning

Hvalpe og unghunde

Hvalpe og unghunde samt føreren trænes, hvor træningen primært retter sig mod lydighedsdressur gennem positiv motivation og samarbejde mellem hund og fører.

En hvalp og unghund der tideligt møder andre hunde i træningssituationen bliver en omgængelig og social hund.

"Hvis du ønsker en samarbejdsvillig og glad hund, er det bedste du kan gøre for dig selv og din hund er, at investere tid til hundehvalpens træning og socialisering"... Citat af Christina Ingerslev, Politikens Forlag "Træn din hvalp"

Alt den tid du bruger sammen med din hvalp og unghund med træning, samvær med andre hunde, kontrolleret leg osv. forebygger mange adfærdsproblemer senere i hundens voksne liv.

Vores hvalpe og unghundehold træner primært...

  • Opmærksomhedstræning

  • Indkald på kommando eller fløjt

  • Sit og Dæk!

  • Gå pænt i line

  • Berøring af poter og tænder

  • Tilvæning til vand

  • Tilvæning til skud

  • Små lette apporteringsøvelser

  • Små lette søgeøvelser

 

Grundfærdigheder og apportering

Grundfærdigheder samt apportering trænes på hund og førers niveau.

Dog behersker hunden allerede den grundlæggende lydighedsdressur, kan apportere hår- og fuglevildt og er skudfast.

Træningen er målrettet jagthunden, med apportering på land og i vand. Der apporteres forskellige vildtarter - duer, ænder og hare (kanin), men også indlæring af øvelser med dummier.

Vi træner med henblik på at hund og fører kan bestå Jæger Forbundets apporteringsprøve.
Men også det årlige Kommunemesterskab i Viborg kommune.


Det er en rigtig god grundtræning, hvor hund og fører skal samarbejde om opgaven.


Åbenklasse / Grundfærdigheder retter sig primært til jagthunde og den jagtrelaterede træning...

  • Indkald på kommando eller fløjte.

  • Skjult dæk, hvor der skydes over hunden, og føreren er skjult for hunden.

  • Gå fri ved fod - "Hinter" (uden line)

  • Apportering i vand, udkastet due eller and.

  • Apportering på land, udlagt 2-3 stk. fuglevildt, samt udlagt kanin.

  • Ro på post, ved skud og udkast af vildt

 

Udvidet Apportering

En jagthund der ikke kan eller vil apportere er ikke meget bevendt. Det er absolut et krav, at jagthunden villigt apporterer det nedlagte vildt - det være sig både på land og i vand.


Vi tilbyder målrettet apporteringstræning med henblik på, som minimum, at kunne bestå de anerkendte apporteringsprøver.

Selvom du ikke vil have din hund op til en anerkendt prøve, så er der alligevel masser af udfordringer i træningen for dig og din hund.

Den anerkendte udvidet apporteingsprøve (Jægerforbundet) består af tre discipliner:

  • Apportering af en, for hunden, uset kanin og /eller ræv

  • Apportering af en udkastet due eller and i vand. Samt udlagte emner som hunden ikke ser. Emnet der bliver kastet, ses af hunden - samtidigt skydes der.

  • Apportering af fire udlagte/kastede duer på land. Hunden ser de udkastede duer, samtidigt skydes der.

Mere specifik information om reglerne for afprøvning kan findes i DJU´s Fælles Markprøveregler

Prøven stiller stor udfordringer til hund og fører.

En god forudsætning for at deltage i træningen er, at hunden har bestået DJU´s anerkendte approteringsprøve eller deltaget på dressurhold i grundfærdigheder - ellers tag en snak med vores instruktører om forudsætninger og forventninger.

Hvalpe og unghunde
Grundfærdigheder
Udvidetapporterng
bottom of page