Brugergruppen Vindum Skydebane


Brugergruppen Vindum Skydebane er dannet mellem fire jagtforeninger - Hammershøj & omegns Jagtforening, Gudenådalens Jagtforening, Langå Jagtforening og Bjerringbro & omegns Jagtforening.

Brugergruppen booker i fællesskab skydetid på skydebanen i Vindum Bakker, Tangevej 16, 8850 Bjerringbro. Puljen af skydetider fordeles efter ønsker og behov mellem de enkelte foreninger. Der arrangeres i fælesskab riffelkursus, hvor det er foreningernes riffelinstruktører der underviser på kurset. 

Brugergruppen har et fælles depotrum på skydebanen med en fælles pulje af skivemateriel, som frit kan bruges efter behov ved foreningernes træningsskydninger på banen. Udgifter til indkøb og vedligeholdelse af materielpuljen deles mellem foreningerne i brugergruppen. Indtægterne fra foreningernes respektive skydetider tilgår ubeskåret den forening der står som arrangør af  den annoncerede skydning. Det fremgår af den fælles skydekalender, hvilken forening der står for arrangementet. Foreningerne hjælper hinanden med instruktører, hvor det er nødvendigt, så der altid er uddannede og erfarne riffelinstruktører tilstede ved træning- og indskydning. 

Brugergruppen afholder et fælles riffelkursus, hvor foreningerne tilmelder kursister på en fælles tilmeldingsliste. Foreningerne stiller instruktører til rådighed ved kurset. Overskuddet fra kurset deles mellem foreningerne i brugergruppen. 

Alle riffelskytter er uanset tilhørsforhold velkommen til brugergruppens skydninger.
 

Vi glæder os til se dig ved brugergruppens arrangementer.
Knæk & Bræk