Mårhunden (2018)

Onsdag d.12/12 stod aftenen i mårhundens tegn.

jerringbro og Omegns Jagtforening havde arrangeret et velbesøgt foredrag om mårhunden for resten af Bjerringbro og oplandets jægere.

Der mødte 50+ interesserede jægere op, for at høre og se Jytte Pårup, mårhundereguleringsjæger i Holstebro kommune, og Peter Bülow, der er fuldtids mårhundereguleringsjæger ved Naturstyrelsen.
Det var en spændende aften hvor begge øste ud af deres store viden og erfaringer i forbindelse med bekæmpelsen af mårhunden. Snakken blev suppleret med de redskaber, der bruges i dagligdagen til, at jage og fange mårhunden.

BJOM takker Jytte og Peter for, at komme til Bjerringbro og fortælle om vores fælles problem og vi takker alle de fremmødte, der havde lyst til at deltage.
Det er sådan vi måler succesraten på vores arrangementer, når der er god opbakning.

Vi har, omkring Bjerringbro, et stort hul angående aktive mårhundereguleringsjæger.
Hvis du kunne tænke dig, at gøre en aktiv indsats imod mårhunden, er det noget BJOM støtter op omkring og vi støtter gerne projektet økonomisk og bidrager gerne på alle tænkelige måder, da vi som jagtforening og jægere, gerne vil gøre vores for, at sikre den jagt vi har i dag og fremadrettet.
Men vi mangler en spirende mårhundejæger, der kunne have lysten til, at koordinere indsatsen i vores område.
Hvis det har din interesse så kontakt gerne Bestyrelsesmedlem Ernst Hansen.