Nogen havde glemt at rense hundens ører...


Viborg markprøveklub

Fredag d. 7. april holdt Viborg markprøveklub deres årlige lokale markprøve.

9 ekvipager fra Bjerringbro & omegns Jagtforening var repræsenteret. Vi var fordelt på 2 hold, et unghunde hold og et åbenklasse hold.  Vejret var perfekt og hyggen i top. Nogle bøvlede med fantom løbende fasaner, andre ville mægtig gerne fange fjer til hatten. Nogen havde glemt at rense ørene på hunden inden dagen begyndte og så var der dem der bare havde styr på alt, hvad der skulle være styr på, både imens dommeren så på og andre ventede til han vendte ryggen til.  Men summa summarum var det en rigtig hyggelig dag. Ud af de 9 fra Bjerringbro & omegns Jagtforening der var med, blev 5 af dem præmieret. Uffe med sin korthåret Caja fik 1. pr, Jacob med sin korthåret Cato fik en 2. præmie, Karen med sin weimaraner Gilbert fik 1. pr. René med sin gammel dansk hønsehund Basse fik en 2. pr og Asbjørn på 13 år med sin gammel dansk hønsehund Fie fik en 1. præmie og tilmed fik han førerpokalen. ”Han var nemlig rigtig god til at fører sin hund på marken sagde dommeren, -noget vi voksne kunne lære noget af!”