Søndag den 30. april deltog Bjerringbro & omegns Jagtforening med to hold ved den årlige jagtfeltskydning i Ulfborg. Jagtfeltskydning er stort set altid ensbetydende med dejligt forårsvejr og i år var ingen undtagelse. Solskin og drivende skyer, let vind og 12-14 gr. varme, perfekte forhold til en dag med god skydetræning på den vestjyske hede.
De to hold dystede om en plads som henholdsvis holdvinder og samlet vinder og det skulle vise sig da pointene var talt sammen, at det var de to yngste deltagere der løb med sejren. Pernille Faurskov blev vinder på hold to med 345 point og Lasse Bach på hold et blev samlet vinder med ikke mindre end 431 point - flotte resultater af de to skytter.
Hold I
Poul-Erik Klitgaard Andreasen 415 point
René Jensen 251 point
Pia Klitgaard Andreasen 326 point
Lasse Bach 431 point
Karsten Munk Nielsen 323 point
Hold II
Ernst Hansen 316 point
Arne Jensen 318 point
Pernille Faurskov 345 point
Erik Andersen 305 point
Ejvind Holm 75 point - udgået med fejl på sin riffel
Stort tillykke til de to vindere
Bjerringbro & omegns Jagtforening