Uffe Søndergaard havde arrangeret en tur til "Korsholms Jagtarena" i Skjern den 3. oktober til én times intens træning inden det for alvor går løs på grisejagt til november i Tyskland.
Vi er fire jægere - Thomas Hørup, Ole Søndergaard, Uffe Søndergaard og Poul-Erik Klitgaard - der sammen tager på trykjagt i Tyskland i november måned.
Forberedelserne er vigtige da de tyske myndigheder stiller store krav til jægernes skydefærdigheder og ikke mindst våbenbetjening, derfor skal alle deltagerne erhverve et "Schieβnachweisheft", det dokumenteres, at der er trænet i skydning til løbende vildt.
Vi har dels trænet ved NC-Jagts arrangement på grisebanen i Ulfborg og endelig her i jagtarenaen i Skjern - efter 80 -100 skud er man godt forberedt.