Schweiss træning 2018 afslutning


Søndag d. 6. maj 2018 afholdte Bjerringbro og omegns Jagtforening anderkendt schweissprøve i Ulvedal plantage.

Det var med et helt fantastisk vejr, næsten for varmt for hundene, når de skulle gå spor.

Vi begyndte dagen ved Mette og Christian med rundstykker og kaffe. Prøveleder Uffe holdt parole, derefter kørte vi i terrænet.

Her havde vores dygtige stifindere Jacob, Erik, Solveig og Christian lavet nogle fine spor. Vores to dommere Henriette og Per, skulle dømme otte ekvipager: fire 3-timers og fire 20-timers. Alle otte var hunde, der har deltaget i vores schweisskursus i løbet af foråret.

Det kom der nogle flotte resultater ud af: 

Jens med Lea, Tysk langhåret hønsehund fik 1. pr. 3t/400m og blev prøvens bedste hund

Susan med Starckes Aya, Labrador Retriever fik 1. pr. 3t/400m

Ernst med Bailey, Labrador Retriever fik 1. pr. 3t/400m 

Thomas med Thilde, Ruhåret Hønsehund fik 2. pr. 20t/400m

Harry med Lui, Ruhåret Hønsehund fik 2. pr. 20t/400m

Efter en god formiddag i skoven sluttede vi af hos Mette og Christian, hvor Pernille havde tændt for grillen.

Tillykke til hundeførerne og tak til de frivillige.

 

Bjerringbro og Omegns Jagtforening