Vand og slæb 2018


Denne sommer har jagtforeningen, traditionen tro, haft VSA-træning. Vand-slæb-apportering.

Igen i år var det Uffe og Lone Søndergaard der kunne ligge terræn til træning, og afslutningsvis den uformelle prøve.

Til prøven var der inviteret kyndige dommere og hjælpere. Robert Trane og Nicklas Garner på kaninslæb, Søren Skamris og Heidi Enevoldsen på due-apportering og Christian Christiansen og Christian Just på vandarbejde. Alle gjorde det særdeles godt og der skal lyde en stor tak for hjælpen, fra foreningen.

Vejret var (også) godt og lunt onsdag den 4. juli. Prøven startede med en kort parole af Uffe og alle blev delt ud på de forskellige discipliner, og klar til start. Hele prøven forløb planmæssigt og inden længe var alle ekvipager igennem – og klar til at nyde et par af de pølser, som Lone venligt havde grillet.

Alle point blev talt sammen, og diplomerne skrevet. Alle 3 discipliner skulle bestås med minimum 5 point ud af 10 mulige, for at bestå prøven.

Yngste hund, Chanel, blev prøvens vinder med 29 point, og derved overgik pokalen til Morten Søndergaard i år.

 

Sammenlagte point til de øvrige ekvipager:

Kim Laursen m. Niko 29 point

Kim Østergaard m. Phani 28 point

Ejvind Holm m. Lucca 28 point

Pernille Faurskov m. Bailey 28 point

Ernst Hansen m. Thor 27 point

Erling Rasmussen m. Leika 26 point

Poul Anker m. Heide 19 point

Jacob Sørensen m. Kato 19 point

Karen Sylvest m. Gilbert 19 point

Martin Sundstrup m. Zar 9 point