Bestyrelsen på skolebænken


De frivillige bestyrelsesmedlemmer gør et kæmpe stykke arbejde med at drive vores fælles jagtforening i medlemmernes interesse. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen er klædt bedst muligt på til at løse opgaven, udnytte de ressourcer de enkelte medlemmer hver især har, og lægge et solidt grundlag for, at drive foreningen videre på lang sigt og skabe den rette balance mellem fornyelse og de ældre medlemmers interesser.
Lørdag den 18. juni deltog Ernst Hansen, Anders Rasmussen, Niklas Gartner og Jacob Sørensen på bestyrelseskursus arrangeret af Viborg Jagtforening. Kursets formål var at styrke samarbejdet på tværs af foreninger og interesser. Give nogle værktøjer til at drive en jagtforening i en tid, hvor tilbudene er mange og hvor foreningslivet generelt har trange kår. På kurset deltog udover Bjerringbro & omegns Jagtforening, Viborg jagtforening og Gudenådalens Jagtforening og selvfølgelig blev der snakket andet end bestyrelsesarbejde, men sådan en dag skærper selvfølgelig også samarbejdet foreningerne imellem. Alt i alt en rigtig god dag, hvor man kom godt rundt i den administartive del af arbejdet med vedtægter, økonomi osv. men i lige så høj grad de mere "bløde værdier" om ejerskab og relationer mellem bestyrelsen og medlemmerne.
Bjerringbro & omegns Jagtforenig har et godt match mellem ældre erfarne bestyrelsesmedlemmer og nye unge kræfter. Det lover godt for fremtiden.


Webmaster