Asta Marie og Zeta imponerede dommerne...


Asta Marie Hansen og Jacob Sørensen deltog med deres hunde på udstilling i Odense søndag den 6. august.


René og Lisbeth Hansens Gammel Dansk Hønsehund "Zeta" blev bedst i racen og fik certifikat. "Zeta" blev utroligt flot fremført af deres datter Asta Marie, som imponerede dommerne og dermed opnåede certifikat.

Jacob Sørensens korthåret hønsehund "Cato" blev også bedst i racen og dermed fik han sit sidste certifikat og kan nu kalde sig dansk udstillings champion (DKCH) alt dette fejrede "Cato" med at blive 2. vinder i gruppe 7 i store ring.

 

Tillykke med de flotte resultater
Bjerringbro & omegns Jagtforening

Fra v. Jacob Sørensen med sin korthåret hønsehund "Cato" og
Asta Marie med sin GDH "Zeta"