Afslutning på forårs hundetræningen 2016


Der blev holdt afslutning på forårets hundetræning onsdag den 18. maj.

Traditionen tro afholdes der en lille uformel og hyggelig konkurrence denne dag. Stemningen var god og grillen var kørt frem, så der senere kunne serveres velfortjente pølser med brød.

Der var ”indkaldt” dommere fra foreningen, som hjalp til med bedømmelserne af alle hundene i de fire klasser; hvalpe, unghunde, åben klasse og udvidet apportering.

Heldigvis var vejret fint og det var kun dem, der hoppede i søen, der blev våde den dag.

Efter alle hunde havde været igennem alle dicipliner, blev der talt point og regnet præmie-grader ud, så der kunne overgives flotte diplomer og sponsorgaver.

De to bedste hunde i hver klasse, går derefter videre til det kommende kommunemesterskab, der igen i år afholdes på foreningens hjemmebane.

Det var en hyggelig aften og vi glæder os til, at se alle igen, til efterårets træning.